PRESSEMATERIALE FRA NATURKONFERENCE 21. MAJ 2008:
 
 
Mod en ny dagsorden for Danmarks Natur
 
Naturkonference og offentligt debatmøde i anledning af Landbohøjskolens 150 års jubilæum. Afholdt onsdag den 21. maj 2008 kl. 15.00-17.00
 
Dokumenter fra mødet:
 
 
 
 
 
 
 
 
-----------
 
Konferencens program var:
Mod en ny dagsorden for Danmarks natur
Lyt, lær og deltag selv i debatten når ministre, samfundsrevsere, førende forskere, studerende, erhvervsliv og engagerede borgere mødes for at sætte en ny dagsorden for dansk natur til et intensivt og eksklusivt arrangement onsdag den 21. maj 2008. Der er lagt op til en skarp og engageret debat.
 
Regeringen vil standse naturens tilbagegang inden 2010. Men planer og penge mangler. Derfor udfordres miljøministeren, fødevareministeren, Dansk Landbrug, førende forskere og publikum nu til offentlig debat om naturens fremtid i Danmark.
 
Det sker onsdag den 21. maj, hvor Københavns Universitet inviterer offentligheden til arrangementet "Mod en ny dagsorden for Danmarks natur", der sætter fokus på blandt andet landbrugsstøtten, naturforståelse og naturbeskyttelse i Danmark.
 
Biolog, ph.d. og forfatter Michael Stoltze indleder med at udfordre miljøminister Troels Lund Poulsen, fødevareminister Eva Kjer Hansen, viceformand i Dansk Landbrug Michael Brockenhuus-Schack, førende forskere og publikum til debat ved blandt andet at fremlægge 10 bud på, hvad der bør gøres for Danmarks natur.
 
Men med en række nye tendenser og med et stadig stigende behov for at producere flere fødevarer, kan meget forandre sig i de kommende år. Spørgsmålet er bare, i hvilken retning vi ønsker det skal gå? Hvilken natur ønsker vi at have i fremtidens Danmark? Hvilke behov skal den indfri? Hvem skal sikre det? Og hvor skal pengene komme fra? Hvis disse spørgsmål interesserer dig, så benyt denne unikke mulighed for at være med til at sætte dagsordenen og engagere dig i emnet sammen med nogle af landets mest centrale aktører inden for området.
 
 
         
 
Fra venstre: Dekan Per Holten-Andersen, biolog og forfatter Michael Stoltze, fødevareminister Eva Kjer Hansen, miljøminister Troels Lund Poulsen, viceformand i Dansk Landbrug Michael Brockenhuus-Schack og debattens ordstyrer, kommuninkationschef Jacob Søby Bang
 
Program:
                                                                                      
15:00    Naturressourcerne – et af vores vigtigste aktiver v/ dekan Per Holten-Andersen
15:06    Dagsordenen for fremtidens natur sættes nu! v/ biolog og forfatter Michael Stoltze
15:14    Sådan styrkes både fødevareproduktionen og naturen v/ fødevareminister Eva Kjer
             Hansen
15:22    Regeringens planer for fremtidens natur v/ miljøminister Troels Lund Poulsen
15:30    Sådan skal landbrug og natur spille sammen v/ viceformand hos Dansk Landbrug
             Michael Brockenhuus-Schack
15.38    Eksperterne kommenterer og ridser perspektiverne op - Cafesamtale med
            Professor Jørgen Primdal, Skov og landskab
            Professor Lars Stoumann Jensen, Institut fro Jordbrugsvidenskab
            Lektor Niels Strange, Skov og Landskab
            Lektor Henrik Zobbe, Fødevareøkonomisk Institut
15:55     Udvikling af punkter til den ny dagsorden for dansk natur v/ samtlige deltagere
16.15    Fremlæggelse af centrale iagttagelser – input fra salen og debat med oplægsholdere
             v/ kommunikationschef Jacob Søby Bang
16.45    Konklusioner fra ministre, erhverv, forskere, naturressourcestuderende m.fl.
16.55    Afslutning på dagen – en ny start for naturen v/ dekan Per Holten-Andersen  
 
Sted: Det Biovidenskabelige Fakultet (Landbohøjskolen), Københavns Universitet,  Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C
Tid:     Onsdag den 21. maj 2008 kl. 15.00-17.00
Arrangør: Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet
 
Natur og Idé