FORFATTERVIRKSOMHED
Min forfattervirksomhed startede i 1970’erne og 1980’erne med hovedinteressen rettet mod insekter, de tropiske skove og senere især de danske sommerfugle, som jeg har skrevet en række bøger om. Mit arbejde med sommerfuglene og deres livsvilkår i Danmark var en enestående indgang til at forstå den danske natur, kulturlandskabet og de forandringer, det har undergået og fortsat undergår. Sommerfuglene har desuden været en vigtig indgang til kunst, kultur, mytologi og digtning.
 
Siden arbejdet med min ph.d. og den landsdækkende undersøgelse over Danmarks dagsommerfugle i 1989-1994 (Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle), har jeg via arbejdet på Kalø i Danmarks Miljøundersøgelser i Miljøministeriet 1994-1998 og i Danmarks Naturfredningsforening 1998-2008 arbejdet i stadig bredere forstand med naturen og kulturlandskabet i Danmark. Arbejdet er foreløbigt kulmineret med bogen Dansk Natur (Gyldendal 2005 og igen i 2. udgave 2007). Har desuden skrevet teksten til Jan Kofod Winthers fotobog Himmelskud. Danmarksbilleder fra mit fly. (Gyldendal 2007).
 
Med baggrund i landets historie er jeg er optaget af foranderligheden, vores forhold til naturen og vore visioner for fremtiden. Insigt, almen dannelse, vores evne til at træffe de rigtige valg og vores vilje til at handle er afgørende for, hvordan Danmark kommer til at se ud. I dag arbejder jeg bredt med disse spørgsmål, som er centrale for naturen og landskabet i Danmark.
Natur og Idé
    Glænøvej 95, DK - 4230 Skælskør. Tlf.: + 45 33 91 91 91. Mob.: +45 60 63 91 91 m.stoltze@naturogide.dk